GENERATIONER AF TEATERMANDFOLK

Unge talenter og teaterveteraner på Sløjdscenen i Askov

Af Anders Schriver Pertou

ET TILBAGEBLIK på *MANDFOLK**, et samarbejde på tværs af generationer fra to veletablerede teaterscener: Studio 73 i Vejen og Sløjdscenen i Askov.*

MANDFOLK

I den nyligt veloverståede produktion fortalte vi livshistorier om både unge, midaldrende og ældre mænd og, som i den tidligere succes KVINDFOLK, var det monologer, fortalt med masser af humor, men her og der også en smule bittersødme. Det var

blandt andet historier om far-søn-forhold og beretninger om udviklingen fra dreng til mand. For eksempel fortalt af en ældre mand, der ser tilbage på en meget dramatisk opvækst under tyskernes besættelse af Danmark. Det var morsomme beskrivelser af ægteskabets op- og nedture. Og det var portrætter af unge mænd, der kæmper for at finde fodfæste i nutidens ”Dagpengeland”.

Fælleskabet

Men MANDFOLK var også historien om en teaterproduktion. En udvikling fra idé, første læseprøve, karakteropbygning, arrangementsprøver, teknikprøver m.v. og til premieren.

Og det er historien om fællesskab. Et fællesskab af både unge og midaldrende. Debutanter og veteraner.

Musikken

Mandemonologerne kommenteredes musikalsk af Frank Sinatra-sange. Vores crooner var den unge talentfulde Mads Brun Hansen, der for første gang stod på Sløjdscenen i 2013, da han i forestillingen KVINDFOLK sang duet med Sanne Stockholm. Nu skulle Mads først og fremmest synge solo, men også synge duet med den erfarne crooner, Peter Simoni fra Studio 73. Og Mads bakkedes op af de unge musiker-kammerater Frederik Aamand Holm, Tobias Simonsen og Noel Kåresøn Hansen. Alle musiker-debutanter på Sløjdscenen. Og alle med baggrund fra Vejen Gymnasium, Askov Efterskole og Vejen Musikskoles talentlinje.

Det har været en stor oplevelse således at opleve, at der i vores lokalområde findes så mange dygtige unge musikere og at vi kan lære af hinanden i samarbejdet om drama og koncert.

Skuespillerne

På skuespillersiden var det en glæde igen at se Jeppe Høll i en voksenforestilling. Han fik sin debut i den henseende i ”Vores Sensommer”, da han kun var fjorten år. Siden har han været en super støtte på ungdomsholdet. Og nu lagde han energi og sit indlysende talent i monologen ”Der er arbejde nok til dem, der gider!”

En anden debutant på Sløjdscenen var den unge dygtige Lasse Hauberg. Han spillede Nikolaj i Studio 73’ juleforestilling, ”Nøddebo Præstegård” i 2013. Og han har erfaring fra Vejen Gymnasiums musicals m.v. Nu stod han alene på scenen med monologen ”Naumburg-Jena”, hvor han med stor indlevelse gestaltede en ung mand, der finder kærligheden i Dagpengeland.

Lasse løste en anden og svær skuespilleropgave i sketchen ”Mikkel”, hvor han spillede en ung bankrådgiver, der lagde øre til en gammel mands historie om en vanskelig opvækst før og under besættelsen. Det kræver en særlig scenisk opmærksomhed. At man lytter og ikke har replikker.

Den gamle blev spillet af Anders Pertou.

På ”veteransiden” havde både Peter Simoni, Simon Carlsen og Rune Ørgaard Nielsen hver to monologer, de skulle fortælle. Altså to forskellige karakterer.

Peter fortalte i monologen ”Frank Albert Mogensen” om et musikalsk venskab med sin far. Og i ”Hurtig hjælp er dobbelt hjælp” var det historien om et dramatisk opgør med en meget forhadt lærer. Peter er en meget alsidig skuespiler og professionel sanger.

Simon lagde overbevisende krop til ”Nielsen”, en historie om et ægteskab med hemmeligheder i en kuffert under sengen. Og så viste han nye sider af sit talent i den morsomme ”Kedelige Knud”, hvor han med præcis underspillet humor fremstillede en troværdig figur.

Rune har været med på Sløjdscenen fra han var knægt. Og det har måske medvirket til, at han ikke alene er et stort skuespillertalent, men også har mange positive forslag til en teaterproduktions mange facetter.

Han fortale loyalt om ”Fru Eilersen” med megen energi og ungdommelig charme. I monologen ”Poul Erik” spillede han på helt andre strenge. Her var det den anal-fikserede, uhyggelige mand, der dog sprang ud i en fysisk flot finale.

Bag scenen

Produktionen blev båret frem af et godt kammeratskab af mandfolk. Scenograf og Scenemester Steen Madsen, der ikke alene ser praktiske løsninger, men også har en sikker fornemmelse for det dramatiske udtryk.

Det samme gælder ikke mindst Per Kjær, der i samarbejde med Steen skabte scenografien, var rekvisitør og fandt lydeffekter. Og Per skabte en smuk fotomontage, der var forestillingens ouverture. Per var også vores uvurderlige PR-fotograf.

Cherchez la femme

Produktionen omfattede også erfarne kvindfolk. Lillian Schmidt som sufflør, Birgit Knudsen og Kirsten Fuglø på kostumesiden. Og skønne damer i baren.

Lyd og lys

Det sceniske udtryk fik et kraftigt løft med indkøb af helt nyt lys- og lydudstyr. Et indkøb, der kun har kunnet lade sig gøre ved hjælp af sponsorstøtte fra bl.a. Tuborgfonden og Støtteforeningen. Og den unge lyd- og lysdesigner Rasmus Spenner Nielsen er en stor begavelse. Nu udvekslede han erfaringer med Henrik Völcker, der i flere år har været en af Studio 73’s super-dygtige teknikere.

Rasmus er et multitalent. Han har spillet hovedrollen i Oliver Twist og han har været musiker på Scenens jubilæumsrevy og på KVINDFOLK. Nu var han altså tekniker og hans mor Kathrine Cecilia Poulsen var medinstruktør, der kunne trække på mange års teatererfaring. Uden hende ville vi ikke have opnået det samme fine resultat.