Anders Pertou, Vejen, er død 60 år gammel.

Det var med stor sorg at Sløjdscenen modtog meddelelsen om Anders Pertous død.
Anders var gennem mere end 20 år en markant og farverig personlighed på Sløjdscenen i Askov. Både som forfatter, instruktør, skuespiller og i bestyrelsesarbejdet var han en kapacitet, der altid gik til opgaverne med lige dele ydmyghed og seriøsitet.
I sin instruktion kunne han være krævende og kompromisløs, men kommentarer blev altid leveret med humor og et glimt i øjet samt et skarpt blik for hvor meget skuespilleren kunne bære. Hvis man mumlede i replikken eller gjorde en uheldig entre, kunne der fra mørket lyde: ”TAK! De hører fra os. Næste!” Et stykke iscenesat af Anders var altid gennemarbejdet og på et højt niveau.
På scenen var han en stor gave for både instruktører og øvrige medvirkende. Han mestrede i sit spil mange facetter af menneskets sind; alt fra den dybe, stille alvor til det voldsomme og groteske og kunne med finesse betone en replik så den fik ekstra dybde og glød. Han havde altid en mening om rollen og hvor den skulle bevæge sig hen, men forfaldt aldrig til at overtage instruktørens arbejde når han selv var på scenen; til dét havde han for stor respekt for instruktørens ansvar.
Hans kreative åre kom også til udtryk i den enorme produktion af skuespil, kabaret- og sangtekster, som Anders gennem årene har bedrevet. Han havde et eminent øre for sprog og kunne med sin store musikalitet skrive virkeligt gode og indholdsrige tekster. I de mange monologer, som han skrev og instruerede, bevægede han sig ned i de mest hemmelige lag af menneskets sind og tegnede psykologisk dybe og rørende portrætter.
Anders havde format. Hans klassiske viden i almindelighed og teaterhistorie i særdeleshed var stor; en viden han ofte delte ud af med morsomme replikker, parodier og anekdoter, når han i mere uformelle stunder var midtpunktet i et selskab. For selvom Anders var et privat menneske og kun lod ganske få komme helt tæt på, holdt han af fællesskabet; at være fælles om humoren, det festlige, det sjove og ikke mindst; det alvorlige og seriøse – alt det livet og teatret rummer.
Sløjdscenen har mistet en god og uerstattelig ven.
Æret være Anders Pertous minde.