Af Ellen Svensson
Her er et nyt tiltag på vores lokale teater, Sløjdscenen. Vi, Kristian og Ellen, har et stort ønske, om at stable noget nyt på benene. Selvom vi helt ærligt ikke ved en døjt om, hvad det kan ende ud i.
Men læs bare videre. Der sker ikke noget farligt!
Det handler om: Samvær, grin, ballade, højtlæsning, fælleslæsning, lidt fra sangbogen, m.v. Vi vil under alle omstændigheder gerne putte lidt dagligdags hygge ind i et lille mandags-møde. For Kristian og jeg har lyst til at være sammen med netop Jer! I unge som er blevet ældre. Ligesom os selv.
Vi tænker på at finde en novelle, et læsestykke og gamle sange fra danske revyer. Tænker også på en omskrivning af et eventyr, f.eks. ”Rødhætte og ulven” I
I dag ville Rødhætte jo næsten ikke kunne finde en skov at gå igennem, så måske hun ville snuppe en BMX og drøne derudad eller måske ta’ toget, hvis det overhovedet kører i den uge. Vi kunne i fællesskab finde en ny version af en gammel fortælling.
Ud af det ovenstående kan du se, at vi er på opstart- og forsøgsbasis. Men vi har en idé om, at vi kunne gå ind i det, som populært hedder ”seniorteater”.
”Ja, det har jeg da lyst til, men skal jeg kunne lære replikker? Og stå på en scene?”, spørger man måske sig selv. Men det er bestemt ikke det krav, vi har som indgangs vinkel Vi er åbne for næsten alt. Vi vil i fællesskab snakke om tingene. Intet er for skørt!!
Så, kom ud af huset! Der er en god kop kaffe på Sløjdscenen mandag d. 24. oktober kl. 9.30 til kl. 11 00. Kom nu bare! Om ikke andet, så for at være sammen med os.
De bedste teater- hilsner Ellen Svensson og Kristian Kristensen.